Sporet

Det havde været en lorte-uge. Et projekt, der gik i stykker. En chef, der råbte. Tre aftener i træk, hvor jeg kom hjem efter klokken ti og faldt i søvn på sofaen med tøjet på.

Så fredag kl. 18.30 skubbede jeg døren op og forventede ingenting.

Lejligheden var mørk. Kun et par fyrfadslys flakkede på gulvet i entréen. Og midt på dørmåtten stod et par stiletter. Sorte, blanke lakstiletter med knivskarpe røde hæle. Om den ene var der draperet et par røde blondetrusser.

Og ved siden af lå et kondom i sort folie. Nogen havde skrevet SEX på det med rød lak.

Jeg stod helt stille med cykelhjelmen i hånden.

"Camilla?"

Intet svar. Kun musik et sted inde i lejligheden. Noget langsomt med en dyb bas.

Jeg samlede stiletterne op. De var varme indeni. Hun havde lige haft dem på.

Lidt længere henne ad gangen lå en rød blonde-bh. Så et par netstrømper, rullet sammen, som om de var trækket af i en fart. Så et strømpebånd. Et spor af rødt og sort hele vejen hen til soveværelsesdøren, der stod på klem.

Mit hjerte hamrede. Ugen var glemt. Chefen var glemt. Jeg kunne kun høre musikken og mit eget blod, der susede.

Jeg skubbede døren op.

Hun lå på sengen. Hun havde ingenting på overhovedet, bortset fra et smil og en tynd guldkæde om anklen. Rundt om hende på lagnet lå røde rosenblade. Det var så kliché, at jeg næsten lo. Men jeg lo ikke.

"Du kom sent," sagde hun.

"Halv syv."

"Jeg har ventet siden seks." Hun strakte sig langsomt, så hele hendes krop bugtede sig mod lagnet. "Jeg har tænkt på dig hele tiden. Det har jeg ikke kunnet holde ud."

Jeg holdt stadig hendes stiletter i hånden. Jeg så ned på dem. Så på hende.

"Tag dem på," sagde jeg.

Hun hævede et øjenbryn. Så smilede hun og rakte foden frem.

Jeg satte mig på sengekanten og tog hendes fod i hånden. Kyssede hendes ankel, lige over guldkæden. Så gled stiletten på, og jeg kyssede mig op ad hendes læg, hendes knæ, indersiden af hendes lår. Hun stønnede lavt og greb fat i lagnet. Den anden stilet. Den anden ankel. Det andet ben, langsommere denne gang.

Da jeg nåede op, rystede hun allerede.

"Du er langsom," hviskede hun.

"Jeg har haft en lang uge. Jeg vil nyde det."

Hun tog fat i mit slips og trak mig ned til sig. Hendes hænder flåede min skjorte op, og knapperne røg ud over gulvet, og jeg var ligeglad. Hun lod de røde hæle glide op ad bagsiden af mine lår, mens hun knæppede mit bælte op, og den lette smerte fra de skarpe hæle blandede sig med alt det andet, til jeg ikke kunne tænke.

Hun rakte ud efter det sorte kondom, som jeg havde stukket i jakkelommen ude i entréen, og så mig i øjnene.

"Det skrev jeg ikke på for sjov."

Hun beholdt stiletterne på hele tiden. Det var det sidste, jeg havde regnet med en fredag efter en lorte-uge, og det bedste, der var sket for mig i månedsvis. Hun red mig med hænderne mod mit bryst og hovedet kastet tilbage, og jeg så de røde hæle glimte i stearinlyset ved hver bevægelse. Da hun kom, bøjede hun sig ned over mig og bed mig i skulderen, mens hendes krop rystede og sitrede, og hun blev ved at hviske ja, ja, ja ind mod min hud, til hun ikke havde mere luft.

Bagefter lå vi blandt rosenbladene og spiste kold pizza direkte fra kassen.

"Hvorfor?" spurgte jeg.

"Fordi du har set ud, som om du var ved at dø hele ugen." Hun kyssede mig på kinden. "Og fordi jeg fik rød neglelak tilbage og ikke vidste, hvad jeg skulle bruge den til."

Stiletterne står i entréen nu. Lige ved døren. Hver gang jeg kommer hjem efter en dårlig dag, kigger jeg på dem og håber.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.