Jubilæumsfesten blev holdt i den gamle gymnastiksal, som stadig lugtede af gulvlak og sved. Julie havde været ved at melde fra tre gange. Hun var 39, nyfraskilt og havde ikke lyst til at forklare noget som helst til nogen.
Så så hun Mads ved baren, og hun glemte at forklare noget som helst.
Han var blevet bredere og grå ved tindingerne, med smilerynker, som ikke havde været der, da de var nitten og lå i hans værelse med Radiohead på og ingen forældre hjemme. Han var stadig ham. Han så hende i samme øjeblik og stillede sit glas fra sig.
"Julie."
"Mads."
De krammede, og hun mærkede det med det samme. Den gamle elektricitet. Som om tyve år bare var en pause.
De talte hele aftenen. Om hans job som arkitekt, om hendes skilsmisse, om hans, der var to år gammel. Om alt det, de havde lavet sammen dengang, og som hun aldrig havde lavet med nogen siden. Hun drak for meget hvidvin og lo for højt, og han kiggede på hende, som han havde gjort dengang.
"Kan du huske stranden i Hornbæk?" spurgte han.
Hun rødmede. Det kunne hun. Natten efter dimissionen. Hendes første gang, der virkelig betød noget.
"Jeg har boet i Hornbæk i ti år," sagde han. "Stranden ligger der endnu."
De gik derfra lidt over midnat. Han boede i et gammelt fiskerhus med udsigt over vandet. Hun nåede knap at få jakken af, før han kyssede hende. Det var ikke nittenårig famlen længere. Det var to voksne mennesker, der vidste, hvad de ville have, og som havde ventet tyve år på det.
Han tog hende med op i soveværelset og klædte hende langsomt af. Han kyssede hver centimeter, han afslørede. Hendes skuldre, hendes bryster, der var blevet tungere siden dengang, maven, der havde båret to børn.
"Du er smukkere nu," sagde han.
"Du lyver."
"Det gør jeg ikke."
Han lagde hende ned på sengen og kyssede sig ned over hendes krop. Da hans tunge fandt hende, gispede hun. Dengang havde han været ivrig og klodset. Nu var han tålmodig. Han slikkede hende, som om han havde studeret det i tyve år, langsomt og med fuld opmærksomhed, med fingre der fandt nøjagtigt det rette sted inde i hende. Hun kom med hænderne i hans hår og tårer i øjnene, og hun vidste ikke helt, hvorfor hun græd.
"Er du okay?" spurgte han.
"Jeg har ikke haft det sådan i meget lang tid."
Hun skubbede ham om på ryggen og klædte ham af. Hans krop var anderledes nu, tungere, mere mandig. Hun kyssede hans bryst og hans mave og tog hans pik i hånden. Hun kunne huske den. Hun tog ham i munden og hørte ham stønne præcis på samme måde som dengang, og det fik hende til at smile.
Hun satte sig på ham og tog ham ind i sig. Langsomt. De så hinanden i øjnene hele tiden. Hun red ham i lange, dybe bevægelser, og han holdt hendes hofter og løftede sig op imod hende. Det var ikke hårdt eller vildt. Det var dybt. Som om de prøvede at indhente tabt tid.
Hun mærkede orgasmen komme langsomt, som en bølge langt ude, der rejste sig, og da den ramte, tog den ham med. Han kom inde i hende med armene om hende og ansigtet presset mod hendes bryst.
De lå og lyttede til havet bagefter.
"Tyve år," sagde hun.
"Jeg har tænkt på dig hver eneste sommer," sagde han.
Om morgenen gik de ned til stranden med kaffe i krus. Det var koldt og blæsende, og der var ingen mennesker. Han tog hendes hånd.
"Bliver du til frokost?" spurgte han.
"Jeg bliver til søndag," sagde hun.
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller