Match

Jeg havde været single i to år, da min veninde oprettede en profil til mig på woomatch.com. "Du skal bare kigge," sagde hun. "Ingen forpligtelser."

Jeg kiggede. Og så kiggede jeg lidt mere, da jeg fandt Rasmus.

Hans profilbillede var taget på en byggeplads. Slidte cowboybukser, støvede arbejdsstøvler og et smil, der virkede, som om han lige havde hørt en fræk vittighed. Hans tekst var kort: Tømrer. Laver god mad. Kan ikke danse, men prøver gerne.

Vi skrev sammen i tre uger. Først om ingenting. Så om alting. Sent om aftenen, når jeg lå i sengen med mobilen, blev beskederne længere og varmere. Til sidst skrev han: Jeg har lyst til at høre, hvordan du griner. Ikke bare se det som "haha".

Vi aftalte at mødes på en vinbar i Aarhus fredag aften.

Han var bedre end på billederne. Det sker næsten aldrig.

Høj, bredskuldret, i en enkel sort t-shirt og de samme slidte jeans. Han rejste sig, da jeg kom ind, og det var så gammeldags og charmerende, at jeg næsten lo. Vi talte i tre timer. Om hans lille datter, som boede hos ham hver anden uge. Om mit arbejde på hospitalet. Om alt det, vi allerede havde skrevet om, men som var helt anderledes, når man kunne se hinandens ansigter.

På et tidspunkt lagde han hånden over min på bordet. Den var stor, varm og ru af arbejde. Jeg gjorde ikke mine til at fjerne min.

"Jeg bor tre gader herfra," sagde han, da bartenderen begyndte at sætte stole op. "Bare hvis du vil have en kop kaffe."

"Jeg drikker ikke kaffe om aftenen."

Han smilede. "Det gør jeg heller ikke."

Hans lejlighed duftede af træ og sæbe. Han havde selv lavet køkkenbordet, fortalte han, og jeg lænede mig op ad det og lod mine fingre glide hen over det glatte egetræ. Så løftede jeg blikket og så, at han stod og så på mig.

"Hvad?" sagde jeg.

"Jeg har tænkt på at kysse dig i tre uger."

"Så gør det."

Han gik hen til mig, tog mit ansigt mellem sine store hænder og kyssede mig. Langsomt først. Så mindre langsomt. Jeg trak ham ind mod mig i bælteremmen, og der var ingen tvivl om, hvor meget han ville have mig. Jeg mærkede det tydeligt gennem det slidte denim, da han pressede sig ind mod mig, og et sug gik gennem min mave.

Jeg trak hans t-shirt op over hovedet på ham. Hans mave var flad og fast, med en tynd stribe mørkt hår, der forsvandt ned under linningen. Jeg lod fingrene følge den, og han lukkede øjnene og tog en dyb, rystende indånding.

"Du er farlig," sagde han.

"Du skrev, du ikke kunne danse." Jeg knæppede hans jeans op. "Lad os se, hvad du så kan."

Han kunne meget.

Han bar mig ind i soveværelset og lagde mig på sengen, som om jeg var noget dyrebart, og så tog han sig god tid med at klæde mig af. Hans ru hænder over min bløde hud fik mig til at sitre hele vejen ned. Han kyssede mine bryster, min mave, mine hofter, og han lyttede til hver eneste lyd, jeg lavede, som om han var ved at lære et nyt sprog.

Da han endelig var over mig, holdt han inde og så mig i øjnene.

"Sikker?"

Jeg trak ham ned til mig som svar.

Tre ugers beskeder og opsparet længsel væltede ud af os. Jeg kom to gange den nat, og anden gang var så voldsom, at jeg greb fat i sengegavlen og skreg hans navn ind i det mørke værelse, mens min krop sitrede ukontrolleret under hans.

Om morgenen lavede han æggekage og kaffe. Jeg drak den.

"Jeg troede, du ikke drak kaffe," sagde han.

"Kun om aftenen."

To uger senere slettede vi begge vores profiler på woomatch. Han kan stadig ikke danse. Det gør ikke noget. Han er god til alt det andet.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.