Hans skjorte

Jeg vågnede ved lyden af en kaffemaskine og vidste i et par sekunder ikke, hvor jeg var. Hvide lagner. Et stort vindue med morgensol. En duft af kaffe og fremmed aftershave.

Så kom det hele tilbage. Firmafesten. Den høje fyr fra regnskab, som jeg aldrig havde talt med før, og som viste sig at kunne danse. Taxaen. Hans hænder i mit hår i opgangen, før han overhovedet havde fundet nøglerne.

Jeg smilede ned i puden.

"Du er vågen."

Han stod i døråbningen med to kopper kaffe. Bare fødder, cowboybukser og en hvid skjorte, han ikke havde gidet knæppe. Den hang åben og afslørede en mave, som jeg nu huskede at have kysset i mørket uden rigtig at have set den.

Nu så jeg den. I fuldt dagslys.

"Du stirrer," sagde han.

"Du har ikke knæppet din skjorte."

"Jeg tænkte, du måske ville have den tilbage." Han nikkede mod gulvet, hvor min kjole lå i en krøllet bunke. "Din ser ikke så god ud."

Han satte kopperne på natbordet og satte sig på sengekanten. Dynen var gledet ned til min talje, og jeg gad ikke trække den op. Hans blik gled langsomt ned over mig, og jeg kunne se, at han også så mig i dagslys for første gang.

"I aftes var det mørkt," sagde han lavt.

"Og?"

"Jeg gik glip af meget."

Han lagde en hånd på min kind og lod tommelfingeren glide hen over min underlæbe. Så ned over halsen. Over kravebenet. Langsomt, som om han ville lære mig udenad. Da hans hånd lukkede sig om mit bryst, lukkede jeg øjnene og lænede mig ind i den.

I aftes havde det været hurtigt. Desperat. Tre måneders flirt ved kaffemaskinen, der væltede ud af os på én gang. Det her var noget andet.

Jeg rakte ud og lagde mine hænder ind under hans åbne skjorte. Hans hud var varm og glat, og jeg mærkede musklerne spænde sig under mine fingre, da jeg lod dem glide ned mod linningen. Han tog fat i min hånd og holdt den der.

"Kaffen bliver kold," sagde han.

"Så lav ny."

Han lænede sig ind over mig, og skjorten faldt ned omkring os som et telt. Han kyssede mig langsomt, og så kyssede han sig ned over min krop, som om han havde hele dagen. Det havde han jo. Det havde vi begge.

Da han kom op igen, rystede jeg, og mit hjerte bankede så hårdt, at jeg kunne høre det. Jeg greb fat i hans bælte og flåede det op, og denne gang var det ham, der gispede.

Vi elskede i solen, uden at skynde os. Jeg så hans ansigt hele tiden, hver eneste reaktion, og han så mit. Da jeg kom, var det ikke en eksplosion som i aftes. Det var en lang, varm bølge, der startede dybt i maven og spredte sig ud i hver eneste finger, mens han holdt mig og hviskede ting i mit øre, som jeg ikke kunne gentage på kontoret.

Bagefter tog jeg hans skjorte på. Den gik mig til midt på låret og duftede af ham.

"Den får du ikke tilbage," sagde jeg.

Han lå med armene under hovedet og så på mig. "Så må du komme tilbage med den."

På mandag stod vi ved kaffemaskinen igen. Han havde en hvid skjorte på. Knæppet helt op.

Jeg kunne ikke koncentrere mig resten af dagen.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.