Forloveren

Hele aftenen havde Ida og Oliver kæmpet om mikrofonen. Hans tale om gommen havde været sjov. Hendes om bruden havde været sjovere, og det havde hun sagt til ham, højt, ved kaffen. Han havde svaret med at stjæle hendes champagneglas og drikke ud.

"Du er utålelig," sagde hun.

"Og du har kigget på mig hele aftenen," sagde han.

Det var sandt. Han var høj og mørk i et jakkesæt, der sad, som om det var syet på ham, og hver gang han lo, fik hun lyst til at bide ham.

Klokken to dansede brudeparret stadig, og Ida gik ud for at finde et toilet i den gamle herregård. Hun gik forkert og endte i et bibliotek med læderstole, bøger til loftet og en pejs med gløder. Hun hørte døren bag sig.

"Er du faret vild?" spurgte Oliver.

"Er du fulgt efter mig?"

"Ja."

Han lukkede døren og drejede nøglen, der sad i låsen. Lyden var højere end musikken nede fra salen. Hun stod med ryggen mod en bogreol og så ham komme hen imod sig, og hun gik ikke væk.

"Sig, at jeg skal gå," sagde han, "så går jeg."

"Kys mig, før jeg ombestemmer mig."

Han kyssede hende hårdt, og hun kyssede ham igen, lige så hårdt. Hans hænder fandt lynlåsen i ryggen på hendes lange, grønne kjole og trak den ned. Kjolen gled ned om hendes fødder, og hun stod der i strømpebukser og ingenting andet. Han trådte et skridt tilbage og så på hende.

"Du havde ikke bh på under talen," sagde han.

"Nej."

"Det var derfor, jeg ikke kunne koncentrere mig."

Hun løsnede hans butterfly og knappede hans skjorte op, én knap ad gangen, mens han stod stille. Så bæltet. Så bukserne. Hun lod hånden glide ned i hans boksershorts og fandt ham hård og varm. Hun knælede ned på det tykke tæppe foran pejsen og trak shortsene ned.

"Ida," sagde han med en stemme, der var blevet hæs.

Hun tog ham i munden. Hun sugede ham langsomt og dybt, med hånden om roden, og kiggede op på ham, mens hun gjorde det. Han lænede sig mod bogreolen og holdt hende i håret, og hun hørte på hans åndedræt, at hun kunne bestemme over ham lige nu. Det var bedre end at vinde over mikrofonen.

Han trak hende op og bar hende hen til en af de store læderstole. Han satte hende ned i den, rev hul i strømpebukserne mellem hendes ben, og hun gispede og grinede på samme tid. Så lagde han hendes ben over armlænene og knælede foran hende.

Hans tunge var lige så skarp som i hans tale. Han slikkede hende hurtigt og så langsomt, skiftede rytme, lige når hun var ved at komme, og hun bandede af ham og trak ham i håret. Til sidst lagde han to fingre ind i hende og sugede klitoris ind mellem læberne, og hun kom med et skrig, hun måtte dæmpe med sin egen hånd.

"Jeg har kondomer i jakken," sagde han.

"Selvfølgelig har du det, forloveren."

Han tog hende i læderstolen, med hendes ben over hans skuldre og stolen, der knirkede under dem. Langsomt, så hun kunne mærke hver centimeter, og så hurtigere. Lyset fra gløderne flakkede over hans ansigt. Hun tog fat om hans nakke og trak ham ned til et kys, og de kyssede, mens han tog hende, og det var så intimt, at det næsten skræmte hende.

Han kom med hendes navn i sin mund. Hun kom igen lige efter, med ham stadig dybt inde i sig.

De klædte sig på i mørket. Hendes strømpebukser var ødelagte, så hun tog dem af og stoppede dem i hans jakkelomme.

"Et minde," sagde hun.

Nede i salen spillede de "Kun for mig". Bruden fik øje på dem i døren og løftede et øjenbryn. Ida smilede og sagde ingenting.

Ved brudebuketkastet var det Ida, der greb den. Oliver stod bagerst og klappede højest.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.