Tørklædet var mørkerødt og blødt som vand. Peter holdt det frem uden at sige noget, og Nanna vidste med det samme, hvad han spurgte om. De havde talt om det. Nu var det bare blevet virkeligt.
"Stopordet er ananas," sagde han. "Siger du det, stopper alt. Med det samme."
"Ananas," gentog hun og nikkede. Så lukkede hun øjnene og lod ham binde tørklædet om hovedet.
Verden forsvandt og blev samtidig større. Hun hørte hans skridt på gulvet, mærkede luften bevæge sig, da han gik rundt om hende. Duften af hans parfume. Lyden af et glas, der blev sat på bordet.
Noget koldt strejfede hendes læber – en vindrue. Hun bed i den og grinede. Så noget varmt: hans ånde mod halsen, uden at han rørte hende. Hun mærkede, hvordan hele kroppen spændte i forventning.
Han lod en fjer glide ned ad hendes arm. Så hans fingerspidser. Så hans læber, et sted hun ikke havde forventet. Hver berøring kom som en overraskelse, og hun hørte sig selv gispe og sukke, som hun aldrig gjorde, når hun kunne se.
"Er du okay?" hviskede han.
"Mere end okay," svarede hun.
Det var som at blive kærtegnet for første gang. Uden synet kunne hun ikke forudse noget, kun mærke – og hun mærkede alt. Da han til sidst lagde sig over hende og hun trak ham ind til sig, var det med en intensitet, der overraskede dem begge.
Bagefter tog han forsigtigt tørklædet af. Lyset fra lampen var blødt, og han så på hende med et spørgende smil.
"Næste gang," sagde hun, "er det dig, der får bind for øjnene."
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller