Modellen

Annoncen hang på opslagstavlen i aftenskolen: "Søger model til portrætserie. Alle aldre. Erfaring ikke nødvendig." Birgitte havde revet nummeret af, før hun kunne nå at tænke over det. Hun var 52, havde været alene i fire år og var træt af at være usynlig.

Atelieret lå i et gammelt pakhus på Christianshavn. Maleren hed Viktor, var 38, med maling på fingrene og et alvorligt, opmærksomt ansigt. Han tilbød hende te og en kimono og en skærm at klæde om bag.

"Du bestemmer," sagde han. "Hvis du vil stoppe, så stopper vi."

Hun lagde sig på chaiselonguen under det store vindue. Kimonoen gled af hendes skuldre. Hun hørte ham trække vejret, og hun ventede på skuffelsen i hans ansigt. Den kom ikke. I stedet stod han helt stille og så på hende i det kolde nordlys.

"Fuck," sagde han lavt. "Undskyld. Men du er perfekt."

Han tegnede i tre timer. Hun kunne mærke hans blik på hver del af sig. På hendes tunge bryster. På maven og hofterne. På det mørke hår mellem hendes ben. Hun burde have følt sig sårbar, men hun følte sig set. Hun følte sig smuk. Og efter den første time følte hun sig også noget andet, som gjorde hende varm og fugtig mellem lårene, og hun var sikker på, at han kunne se det.

Hun kom tilbage næste lørdag. Og lørdagen efter.

Den fjerde lørdag lagde han blyanten ned.

"Jeg kan ikke koncentrere mig," sagde han.

"Hvorfor ikke?"

Han så på hende længe. "Fordi jeg ikke vil tegne dig mere. Jeg vil røre dig."

Hun lå helt stille på chaiselonguen. Hendes hjerte hamrede. "Så kom her," sagde hun.

Han gik hen og knælede ved siden af hende. Hans hænder var ru og lugtede af terpentin. Han lagde dem på hendes skuldre og lod dem glide ned, langsomt, som om han stadig tegnede hende – over hendes bryster, over maven, ned over hendes hofter. Hun lukkede øjnene.

"Jeg har kigget på dig i fire uger," hviskede han. "Jeg kender hver eneste linje."

Han kyssede hendes bryster og tog hendes brystvorte i munden. Hun gispede. Det var så lang tid siden, at nogen havde rørt hende sådan. Han kyssede sig ned over hendes mave, og hun skilte benene, da han nåede ned til dem.

"Du er så våd," sagde han.

"Det har jeg været hver lørdag," indrømmede hun.

Han slikkede hende langsomt og ærbødigt, som om hun var noget dyrebart. Han tog sig tid. Hun lå med en hånd i hans krøllede hår og den anden på sit eget bryst og så op på det store vindue, hvor himlen var grå og kanalerne udenfor glinsede. Hun kom med et langt, dybt støn, der kom et sted helt nede fra hendes mave.

Hun trak ham op og hev i hans malerplettede T-shirt. "Af med det. Jeg vil også se dig."

Han klædte sig af foran hende. Ung og stærk, og hård for hendes skyld. Hun tog ham i hånden og mærkede ham pulsere.

"Har du et kondom?"

"I skuffen. Jeg har håbet i to uger."

Hun smilede. "Så lad os ikke spilde mere tid."

Han lagde sig over hende på chaiselonguen og gled ind i hende. Hun slog benene om ham. Han tog hende langsomt, med lange, dybe stød, og så hende i øjnene hele tiden. Hun havde glemt, hvordan det føltes at blive begæret sådan. Hun tog hans numse i hænderne og trak ham dybere ind, og han stønnede.

"Hurtigere," sagde hun. "Jeg går ikke i stykker."

Han gav hende, hvad hun bad om. Chaiselonguen knirkede under dem. Hun kom igen med ham dybt inde i sig, og han fulgte med et dybt støn.

Maleriet hang på en udstilling i Galleri Nikolaj tre måneder senere. Det hed "Birgitte, lørdag." Hun stod foran det med et glas vin og så på sig selv – nøgen, åben og smuk.

Viktor stillede sig ved siden af hende. "Hvad synes du?" spurgte han.

"Jeg synes, du skal male mig igen," sagde hun. "På lørdag."

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.