Dronningen i latex

Hendes profil på sexdating.dk havde ingen ansigtsbilleder. Kun et foto af en sort latexhandske om en flettet pisk og én sætning: Jeg leder efter en mand, der kan lide at adlyde.

Jeg havde skrevet til hende tre gange, før hun svarede. Hendes besked var kort. Et hotelnavn. Et værelsesnummer. Et tidspunkt. Og nederst: Før vi mødes, skriver du til mig, hvad du ikke vil. Og du vælger et stopord.

Jeg skrev, at jeg ikke ville have mærker, der kunne ses på arbejdet. Og at mit ord var stop. Hun svarede med ét ord: Kedeligt. Men godkendt.

Døren til værelse 412 stod på klem. Lyset var dæmpet og blåligt, og det første, jeg hørte, var lyden. En sagte, knirkende glid, som vådt gummi mod gummi.

Hun stod midt på gulvet med ryggen til mig. Sort latex fra nakken til anklerne, så blankt at lampen spejlede sig i hver kurve. En lynlås løb lodret ned ad ryggen og forsvandt mellem hendes balder. Lange handsker til over albuen. I højre hånd hang pisken, flettet og sort, og den svajede let, som om den havde sit eget liv.

"Luk døren," sagde hun.

Jeg gjorde det. Min mund var helt tør.

"Klæd dig af. Langsomt. Jeg vil høre det."

Hun vendte sig ikke om, mens jeg klædte mig af. Hun lyttede bare. Skjorten. Bæltet, der klirrede. Bukserne mod gulvet. Da jeg stod nøgen bag hende, løftede hun hagen en anelse.

"Knæl."

Gulvtæppet var groft under mine knæ. Først da drejede hun sig om, og jeg så hendes ansigt for første gang. Mørkrøde læber. Et blik, der vejede mig og fandt mig acceptabel. Måske.

Hun gik hen til mig, og latexen sang for hvert skridt. Hun stillede sig så tæt, at jeg kunne dufte den: gummi, silikoneolie og noget varmt og sødligt under det. Hendes hud. Hun lod piskens skaft glide ind under min hage og løftede mit ansigt.

"Ordet?"

"Stop."

"Og hvad kalder du mig?"

"Frue."

Hun smilede for første gang. "Godt. Så kan vi begynde."

Hun lod mig vente. Det var det værste. Hun gik rundt om mig i langsomme cirkler, og piskens ende kildede min ryg, mine skuldre, mine lår. Hver gang jeg spændte op og ventede på slaget, kom det ikke. Hver gang jeg slappede af, kom det.

Det første ramte mine skulderblade. En skarp, varm streg, der fik mig til at gispe. Det andet kom lige under, og hun lod handsken glide hen over stedet bagefter, kølig og glat mod den brændende hud.

"Du tæller," sagde hun.

"To, frue."

Tre. Fire. Ved fem rystede mine lår. Ved seks havde jeg glemt hotellet, arbejdet, mit eget navn. Der var kun lyden af latex, piskens flæt gennem luften og hendes stemme, der roste mig, når jeg holdt stille.

Så satte hun sig på sengekanten og spredte langsomt benene.

"Kom her. På knæ. Du har fortjent at røre mig."

Jeg kravlede hen til hende. Hun tog fat i mit hår med den handskeklædte hånd og førte min mund hen til sit lår, hvor latexen var varm af hendes krop. Jeg kyssede mig opad, langsomt, mens hendes greb strammede, og hendes åndedræt blev tungere over mig.

Hun tog selv fat i lynlåsen.

Lyden af den, da den gled op, er det mest liderlige, jeg nogensinde har hørt.

Resten af natten bestemte hun alt. Hvornår jeg måtte røre hende, og hvornår jeg ikke måtte. Hvornår jeg skulle ligge helt stille, mens hun red mig med lukkede øjne og latexen klistrede til min svedige hud. Hun kom to gange, og begge gange holdt hun mig i håret og så mig direkte i øjnene, mens hendes krop rystede, og hun stønnede mit navn, som om det var en ordre.

Da jeg selv ikke kunne holde det ud længere, lagde hun en finger over mine læber.

"Bed pænt."

Jeg bad. Og hun lod mig.

Da jeg vågnede om morgenen, var hun væk. På puden lå pisken, rullet sammen, og en seddel:

Du adlød godt. Samme tid næste fredag. Tag ikke noget tøj på under jakken.

Jeg har aldrig været så tidligt på et hotel i mit liv.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.