Kupéen var booket dobbelt. Konduktøren undskyldte på svensk og dansk og sagde, at toget var fuldt. Emma stod i døren med sin taske og kiggede på manden, der allerede havde sat sig på den nederste køje. Midt i trediverne, blond og med et venligt ansigt, en bog i hånden.
"Jeg kan sove i siddevognen," sagde han.
"Det er otte timer," sagde hun. "Der er to køjer. Det går nok."
Han hed Johan. Han var tømrer og skulle hjem til Stockholm efter et job i Valby. Han havde en flaske rødvin i tasken, og da toget gled ud fra Hovedbanegården, drak de den af plastikkrus og talte om alt og ingenting, mens Øresundsbroen svævede forbi under dem i mørket.
Klokken var næsten tolv, da de skulle i seng. Kupéen var lille. For at skifte måtte de vende ryggen til hinanden, og Emma kunne høre ham trække trøjen over hovedet, mens hun selv trak sin kjole af og en stor T-shirt på. Hun havde ingenting andet på. Hun klatrede op i den øverste køje.
Toget gyngede. Hun lå og kiggede op i loftet og kunne ikke sove. Hun kunne høre ham trække vejret nedenunder.
"Sover du?" hviskede hun.
"Nej."
"Det gør jeg heller ikke."
En lang pause. Skinnerne dunkede under dem.
"Er det koldt deroppe?" spurgte han.
Det var det ikke. "Ja," sagde hun.
Hun klatrede ned. Hun stod et øjeblik i den mørke kupé, kun oplyst af stationerne, der fløj forbi udenfor. Så løftede han dynen, og hun krøb ind under den til ham.
Køjen var smal. Hun lå med ryggen mod hans bryst, og hans arm kom om hende. Han var varm og nøgen bortset fra et par boksershorts. Hun mærkede ham blive hård mod sin numse næsten med det samme.
"Undskyld," mumlede han.
"Lad være med at undskylde."
Hun pressede sig tilbage mod ham. Hans hånd gled ind under hendes T-shirt og op over hendes mave, og han tog hendes bryst i hånden. Han lod tommelfingeren kredse om brystvorten, langsomt, mens toget gyngede dem frem og tilbage. Hun drejede hovedet, og han kyssede hende.
Hans hånd gled ned. Over hendes mave, ned mellem hendes ben. Han opdagede, at hun ikke havde trusser på, og hun mærkede ham trække vejret ind mod sin nakke. Hans fingre fandt hende våd. Han lod dem glide i langsomme cirkler, i takt med togets rytme, og hun bed sig i læben for ikke at larme. Gennem væggen kunne hun høre nogen snorke.
Hun kom med hans hånd mellem benene og hans mund mod hendes hals, i stilhed, med hele kroppen rystende.
"Har du noget?" hviskede hun.
Han rakte ud efter sin taske og fandt et kondom. Hun hjalp ham med at få shortsene af. Han lå bag hende, løftede hendes ben en smule og gled ind i hende fra siden. Hun gispede. De lå helt stille et øjeblik, sammen, mens toget kørte gennem den sorte skånske nat.
Så begyndte han at bevæge sig. Langsomt. Han behøvede ikke at gøre ret meget – toget gjorde resten. Hvert slag over skinnesamlingerne skubbede ham dybere ind i hende. Hun tog hans hånd og lagde den mellem sine ben igen, og han forstod.
Det tog lang tid. Det var hele pointen. Ved Alvesta kom hun igen, med ansigtet presset ned i puden. Han kom kort efter med et dæmpet støn mod hendes skulder, og armene klemt hårdt om hende.
De sov sammen i den smalle køje resten af natten.
Da toget kørte ind på Stockholm Central klokken seks, stod de på perronen med hver sin kuffert.
"Jeg tager toget hjem igen på søndag," sagde hun.
Han smilede. "Hvilken kupé?"
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller