De havde talt om det i et helt år. Først som en joke, så som en fantasi, de hviskede til hinanden i mørket, og til sidst som noget, de faktisk ville prøve. Nu stod de foran en anonym dør i en baggård i Aarhus, og Camilla kunne mærke sit hjerte helt oppe i halsen.
"Husk aftalen," sagde Thomas og klemte hendes hånd. "Vi kigger bare. Hvis én af os vil hjem, går vi. Ingen spørgsmål."
"Ingen spørgsmål," gentog hun.
Indenfor var det slet ikke, som hun havde forestillet sig. Der var dæmpet lys, blød musik og en bar, hvor helt almindelige par sad og talte. En kvinde på hendes egen alder smilede venligt og spurgte, om det var første gang. Det var tydeligt at se, åbenbart.
Værtinden viste dem rundt og forklarede reglerne: Nej betyder nej. Spørg altid først. Respektér, at nogen bare vil kigge. Camilla mærkede sine skuldre falde lidt ned.
De endte i en sofa i et halvmørkt rum, hvor et andet par kyssede på den modsatte side. Camilla så på dem, og så på Thomas, og hun så, at han så på hende – ikke på dem. Det gjorde noget ved hende.
Hun kyssede ham. Først lidt genert, vel vidende at de ikke var alene, og så mere og mere uden at tænke over det. Bevidstheden om de andres blikke var som en strøm, der gik gennem hende. Hun havde aldrig følt sig så set og så tryg på samme tid.
Det andet par kom over og spurgte høfligt, om de måtte sætte sig. Camilla så på Thomas. Han lod det være op til hende. Hun nikkede – og satte en klar grænse: kun kys og kærtegn i aften. Det blev respekteret med et smil.
Det blev en aften, hun aldrig ville glemme. Ikke på grund af det, de gjorde, men på grund af det, hun opdagede: at hun turde. At de turde, sammen.
I taxaen hjem lagde hun hovedet på hans skulder.
"Vi gør det igen," sagde hun. Det var ikke et spørgsmål.
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller