Hun bestemmer

Jeg havde aldrig troet, jeg ville gøre det her.

Jeg er 38. Revisor. Fraskilt i et år, og i det år havde jeg været på tre dates, der alle sluttede med, at jeg tog hjem tidligt og så serier i sengen. Mændene var enten for kedelige eller for pågående. Ingen af dem fik mig til at føle noget som helst.

Min veninde Line var den, der nævnte live.sex.dk. "Det er lavet, så vi kvinder føler os trygge," sagde hun over et glas vin. "Du er anonym. Du vælger selv, hvem du snakker med. Og du bestemmer, om kameraet er tændt. Hvis nogen opfører sig som et svin, er de væk med ét klik."

"Og du har prøvet det?"

Hun smilede ned i sit glas. "Lad os sige, at jeg ikke keder mig længere."

Tre dage senere sad jeg i min lædersofa en torsdag aften med laptoppen på skødet og webcammet sat fast på skærmen. Jeg havde taget den sorte bh på. Den med blonderne. Bare for at føle mig modig.

Jeg valgte et brugernavn: Revisoren. Det fik mig til at grine. Jeg gik ind i et rum for folk, der var til langsom flirt og dominante kvinder. Der var fjorten i rummet. Jeg skrev ingenting i et kvarter. Jeg læste bare.

Så skrev en af mændene noget, der fik mig til at le højt. Han kaldte sig Nordvest. Han var sjov, høflig og skrev i hele sætninger. Jeg sendte ham en privat besked, før jeg nåede at fortryde.

Du har humor. Det er sjældent herinde.

Han svarede med det samme. Og du har små hemmeligheder. Det kan jeg se på dit brugernavn.

Vi skrev i en time. Så gav jeg ham lov til at ringe op. Kun lyd først. Han havde en dyb, rolig stemme, og han lo af mine dårlige vittigheder.

"Jeg vil gerne se dig," sagde han til sidst. "Men kun hvis du vil. Du bestemmer."

De sidste to ord gjorde det. Du bestemmer.

Jeg tændte kameraet. Men jeg vinklede det, så det kun viste mig fra halsen og ned. Jeg så mig selv i det lille vindue. Bh'en. Mine bryster, der hævede og sænkede sig lidt hurtigere end normalt. Mine hænder på tastaturet.

Han sagde ingenting i lang tid.

"Er du der?" spurgte jeg.

"Jeg er her." Hans stemme var blevet hæs. "Jeg prøver bare at huske at trække vejret."

Jeg mærkede et sug i maven. Den følelse havde jeg ikke haft i årevis. At blive set på sådan. At have magten over en mand bare ved at sidde stille.

"Tænd dit kamera," sagde jeg.

Han gjorde det med det samme.

Resten af aftenen bestemte jeg. Jeg fortalte ham, hvad han skulle tage af, og hvornår. Jeg fortalte ham, hvor han måtte røre sig selv, og hvornår han skulle holde op. Og hver gang han adlød, følte jeg mig stærkere og varmere og mere levende.

Til sidst lod jeg min egen hånd glide ned over min mave. Ud af kameraets billede. Han kunne ikke se, hvad jeg gjorde. Kun mit ansigt, der nu var med i billedet, fordi jeg havde lænet mig tilbage i sofaen og glemt alt om vinklen.

"Fortæl mig, hvad du ser," hviskede jeg.

Han fortalte mig det. Med den dybe stemme. Ord for ord, langsomt, mens jeg lukkede øjnene og lod hans stemme føre mig hele vejen. Da jeg kom, var det med et højt, rystende støn, der overraskede mig selv, og jeg kunne høre ham sige mit brugernavn igen og igen, før han selv gav efter.

Bagefter grinede vi begge, forpustede og lidt flove.

"Jeg så dit ansigt," sagde han. "Til sidst."

Jeg havde slet ikke opdaget det. "Og?"

"Du er smuk, når du giver slip."

Jeg lukkede laptoppen med et smil, jeg ikke kunne tørre af. Line havde ret. Jeg keder mig ikke længere.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.