Alle har to ansigter. Det hvide, som verden ser. Det pæne, høflige, der siger godmorgen til naboen og husker sin svigermors fødselsdag. Og det sorte, som man kun tager frem, når ingen kigger.
Mit sorte ansigt havde en profil på sexdating.dk. Intet billede. Brugernavnet Maskemanden. Og en tekst, jeg havde skrevet og slettet tyve gange, før jeg turde trykke gem: Gift mand søger kvinde, der også savner at føle sig levende. Diskretion er en selvfølge.
Hun skrev til mig en onsdag nat klokken 02.14.
Jeg har også to ansigter. Lad os mødes med det sorte.
Vi skrev sammen i en måned. Aldrig navne. Aldrig billeder. Kun ord, og ordene blev mere og mere vovede, jo længere vi kom. Hun fortalte mig om alt det, hun aldrig havde turdet sige til sin mand. Jeg fortalte hende om alt det, jeg drømte om, mens jeg lå vågen ved siden af min kone.
Til sidst foreslog hun en regel. Vi skulle mødes på et hotel. Hun ville være der først. Hun ville have en maske på. Og jeg skulle tage to med.
En hvid og en sort, skrev hun. Du vælger, hvilken af dem jeg møder.
Døren var ulåst. Værelset var mørkt, bortset fra en enkelt lampe, og hun sad i en lænestol i hjørnet med benene over kors.
Hun havde en venetiansk maske på, sort og guld, der dækkede hele ansigtet undtagen læberne. Mørkrøde læber. En sort silkekimono, der var gledet lidt op over hendes lår.
Jeg stod i døråbningen med de to masker bag ryggen. Jeg havde ikke besluttet mig.
"Nu?" sagde hun. Hendes stemme var mørkere, end jeg havde forestillet mig.
Jeg tog en dyb indånding. Så løftede jeg den sorte maske op foran ansigtet og bandt den bag hovedet. Den hvide lagde jeg på kommoden ved døren.
Hun smilede. "Godt valg."
Hun rejste sig og gik hen imod mig, og kimonoen gled op for hvert skridt. Under den havde hun ingenting på.
Det mærkelige ved masker er, at de gør det lettere at være ærlig. Jeg kunne ikke se hendes ansigt. Hun kunne ikke se mit. Der var ingen skam, ingen forklaringer. Kun to kroppe, der havde ventet alt for længe.
Hun skubbede min jakke af mine skuldre og knæppede min skjorte op med hurtige, sikre fingre. Jeg lod mine hænder glide ind under silken og fandt hendes hud varm og blød, hendes bryster tunge i mine hænder, og hun lænede hovedet tilbage med et suk, som om hun havde holdt det inde i årevis.
"Sig noget, du aldrig har sagt til nogen," hviskede hun.
Jeg sagde det. Og så sagde jeg mere. Alle de ting, jeg havde skrevet til hende kl. 2 om natten, nu hvisket direkte ind i hendes øre, mens jeg skubbede hende ind mod væggen og hun slog benet om min hofte.
Vi nåede aldrig sengen den første gang. Det skete mod væggen, hurtigt og desperat, med hendes negle i min ryg og hendes læber mod min hals. Hun kom med et skrig, hun ikke engang prøvede at kvæle, og hele hendes krop spændte sig mod min, før hun blev blød og rystende i mine arme.
Anden gang var i sengen. Langsommere. Med maskerne stadig på.
Klokken fem om morgenen klædte jeg mig på i mørket. Hun lå og så på mig fra sengen, masken stadig på.
Jeg tog den sorte maske af og lagde den på puden ved siden af hende. Så tog jeg den hvide fra kommoden.
"Samme tid næste måned?" spurgte hun.
Jeg kiggede på den hvide maske i min hånd. Så på hende.
"Samme tid."
På vej ned i elevatoren tjekkede jeg min telefon. En besked på sexdating.dk:
Tag den sorte med næste gang. Den hvide har jeg ikke brug for.
Hvad syntes du om novellen?
Giv den 1–5 stjerner. Det hjælper andre med at finde de bedste historier.
Bliv den første til at bedømme.
Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.
← Flere noveller