Rum 7

Det var en af de aftener. Regnen tromlede mod ruden, Netflix havde ikke mere at byde på, og lejligheden var for stille. Jeg lå i sengen med laptoppen på maven og klikkede rundt uden mål.

En af mine venner havde nævnt live.sex.dk. "Det er ikke det, du tror," havde han sagt. "Det er chatrum. Anonyme. Man vælger, hvad man er til, og så snakker man. Og hvis begge vil, kan man gå privat."

Jeg havde grinet af ham. Nu skrev jeg adressen ind.

Forsiden spurgte ikke om mit navn. Kun et brugernavn og et par valg om, hvad jeg var interesseret i. Jeg valgte Frække samtaler og Rollespil og endte i et rum med tolv andre. Rum 7.

Samtalen var hurtig og sjov og frækkere, end jeg havde regnet med. Efter et kvarter fik jeg en privat besked fra en, der kaldte sig Midnatsblaa.

Du skriver bedre end de andre. Det er sexet.

Jeg sad og smilede til skærmen som en idiot. Vi skrev sammen privat i en time. Hun var 34, boede i Odense og havde lige været til et bryllup, hvor alle var gift undtagen hende. Hun var sjov, skarp og direkte på en måde, der fik mit hjerte til at hamre.

Så skrev hun: Vil du se mig?

Knappen til videokald lyste op. Hun havde allerede trykket på den. Nu var det min tur.

Jeg trak vejret dybt og trykkede.

Hun sad i en lædersofa med laptoppen på skødet. Kameraet viste hende fra halsen og ned. Sort bh med blonder. Mørkt hår, der faldt ned over den ene skulder.

"Hej," sagde hun. Stemmen var lavere, end jeg havde forestillet mig. "Du ser nervøs ud."

"Det er jeg også."

"Det er sødt." Hun lo. "Jeg viser ikke mit ansigt endnu. Det må du gøre dig fortjent til. Er det okay?"

"Det er mere end okay."

"Godt. Tag din t-shirt af."

Jeg gjorde det. Kameraet viste mig, liggende på de hvide lagner, og jeg hørte hende trække vejret.

"Mm," sagde hun. "Og bæltet."

Det var det mest intime, jeg nogensinde havde oplevet uden at røre nogen. Hun bestemte tempoet. Hun fortalte mig, hvad hun ville have mig til at gøre, og hun fortalte mig, hvad hun selv gjorde, og jeg kunne se det, se hendes hånd glide ned over sin mave og forsvinde ud af billedet, mens hendes vejrtrækning blev tungere og tungere i højttaleren.

"Se på mig," sagde hun, når jeg lukkede øjnene. "Hele tiden."

Jeg så på hende. Hendes bryst, der hævede og sænkede sig. Bh-stroppen, der var gledet ned. Hendes fingre, der klemte om sofaens armlæn, da det blev for meget for hende.

Da hun kom, flyttede hun kameraet. Bare en anelse. Nok til at jeg så hendes læber, åbne og røde, og hørte hende sige mit brugernavn som en bøn, mens hun rystede. Det var det, der fik mig til at give slip.

Bagefter lå vi begge og pustede og grinede ad os selv.

"Det var første gang, jeg har gjort det her," indrømmede jeg.

"Også mig," sagde hun. Så drejede hun kameraet helt op. Hun havde grågrønne øjne og et skævt smil, og hun var smukkere, end jeg havde turdet håbe.

"Rum 7 igen i morgen?" spurgte hun.

Jeg har været i rum 7 hver aften siden. På lørdag tager jeg toget til Odense.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.