Hemmeligheden

Halloweenfesten i den gamle villa på Frederiksberg var på sit højeste, da jeg så hende første gang.

Hun stod for enden af gangen, halvt i skygge. Lyst hår, der faldt ned over skuldrene. En sort høj hat. Og et ansigt delt i to: den ene halvdel smuk og levende, med grønne øjne og røde læber, den anden et hvidt kranium med sorte øjenhuler og malede tænder.

Da hun så mig kigge, løftede hun en finger med lange hvide negle op foran læberne.

Shh.

Så vendte hun sig og gik op ad trappen.

Jeg fulgte efter. Selvfølgelig fulgte jeg efter.

Ovenpå var musikken dæmpet og gangen mørk. En dør stod på klem for enden, og stearinlys flakkede derinde. Jeg skubbede den op.

Hun stod ved vinduet med ryggen til.

"Du fulgte efter mig," sagde hun uden at vende sig om. Stemmen var lav og hæs.

"Du ville have, at jeg gjorde det."

"Måske." Hun vendte sig langsomt. I stearinlysets skær var kraniet næsten levende. "Ved du, hvem jeg er?"

"Nej."

"Godt. Så lad os blive ved med det. Ingen navne. Ingen numre. Kun i aften."

Hun gik hen imod mig. Hun havde en sort netkjole på, så tynd at stearinlyset skinnede igennem den, og intet under. Hun stoppede lige foran mig og lagde fingeren over mine læber, som hun havde gjort nede i gangen.

"Ingen ord," hviskede hun. "Er det en aftale?"

Jeg nikkede. Hun smilede med den levende halvdel af munden.

Hun skubbede mig baglæns ind mod døren, så den gled i med et klik. Hendes hænder fandt mine skjorteknapper, og hun lod de lange negle glide ned over mit bryst, langsomt, så det sved og kildede på samme tid. Jeg gispede, og hun lagde straks fingeren over mine læber igen.

Shh.

Det var den mest frustrerende og ophidsende leg, jeg nogensinde har været med i. Jeg måtte ikke sige noget. Ikke sige, hvor smuk hun var. Ikke sige, at jeg ville have hende. Alt måtte vises.

Så jeg viste hende det.

Jeg løftede hende op og bar hende hen til den gamle himmelseng, og hun lo lydløst mod min hals. Netkjolen gav sig under mine hænder, og under den var hendes hud varm og blød og duftede af røgelse og noget sødt. Jeg kyssede hendes bryster gennem nettet, og hun bed sig i læben for ikke at lave en lyd. Hun brød sin egen regel først. Et lille, desperat støn, da min mund fandt vej længere ned.

Jeg så op på hende og løftede fingeren til mine læber.

Shh.

Hun lo højt, og så trak hun mig op over sig ved kraven.

Makeuppen smurte ud på puden og på mine kinder og min hals. Hver gang jeg så ned på hende, var der lidt mindre kranium og lidt mere kvinde. Da hun kom, holdt hun hånden for sin egen mund og så mig direkte i øjnene, og hele hendes krop rystede under mig i lange, bølgende stød. Hun havde aldrig været smukkere end i det øjeblik, halvt død og helt levende.

Jeg må være faldet i søvn. Da jeg vågnede, var stearinlysene brændt ned, og hun var væk.

På puden ved siden af mig lå hatten. Og i spejlet over kommoden havde hun skrevet med sort eyeliner:

Næste halloween. Samme værelse.

Der er 364 dage til. Jeg tæller.

Alle personer i novellerne er fiktive og over 18 år, og alt foregår frivilligt.