Lystforskellighed i parforholdet

I næsten alle parforhold vil der være perioder, hvor den ene har mere lyst end den anden. Det er ikke et tegn på, at I ikke passer sammen – men det kan skabe afstand, hvis I ikke taler om det.

Det er normalt

To mennesker har sjældent præcis den samme lyst. Desuden svinger lysten over tid for begge. Lystforskellighed er derfor ikke en fejl, men et vilkår, som de fleste par skal finde en måde at leve med.

Den onde cirkel

Mange par havner i et mønster: Den ene tager initiativ og bliver afvist. Den anden føler sig presset og begynder at undgå nærhed – også et kram eller et kys – af frygt for, at det skal føre til sex. Den, der har mest lyst, føler sig uønsket, og den, der har mindst lyst, føler sig utilstrækkelig. Ingen af jer er skurken. I sidder fast i det samme mønster.

Sådan kan I bryde mønstret

• Adskil nærhed og sex. Aftal, at kys, kram og berøring må stå alene, uden at det forventes at føre videre.
• Tal om det uden for soveværelset. En snak på en gåtur er lettere end lige efter en afvisning.
• Find ud af, hvad lyst betyder for jer hver især. For den ene kan sex handle om at føle sig elsket, for den anden om afspænding eller leg.
• Undersøg betingelserne for lyst. Hvad skal der til, for at den med mindst lyst får lyst? Ofte er svaret mere ro, mindre pres eller anden slags sex.
• Afvis med varme. "Ikke i aften, men kom her og få et kram" føles helt anderledes end et kort nej.
• Husk, at sex er mere end samleje. Massage, onani sammen eller bare at ligge tæt kan også give nærhed.

Når det fylder for meget

Hvis lystforskelligheden skaber store konflikter, eller hvis I ikke kan tale om det uden at det ender i skænderi, kan en parterapeut eller sexolog hjælpe jer med at finde et fælles sprog. Det er ikke et nederlag at få hjælp – det er en investering i forholdet.

Artiklen er generel vejledning og erstatter ikke en samtale med læge, psykolog eller sexolog. Ved akut fare: ring 112. Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201.